Seniorkonsulent til DONG Energy’s Excellence Programme (DEEP)

Recruiter
Location
Gentofte
Salary
Competitive
Posted
18 Nov 2016
Closes
04 Dec 2016
Ref
194746_6
Sector
Renewables
Contract Type
Permanent
Hours
Full Time
Seniorkonsulent til DONG Energy's Excellence Programme (DEEP) Har du solid erfaring som konsulent, og brænder du for at arbejde med procesoptimering og forandring i en af Nordeuropas mest ambitiøse energivirksomheder?
 
Så har vi brug for dig i vores interne konsulentvirksomhed DONG Energy Excellence Programme (DEEP), hvor du bliver en del af en alsidig og ambitiøs konsulentvirksomhed.
 
DEEP er DONG Energy's interne konsulentvirksomhed, og vi løser opgaver inden for optimering, forandring og ændring af processer. I DEEP er vi 11 konsulenter, der har bred erfaring med Lean, Six Sigma, forandringsledelse og projektledelse. Vi har ambitioner om at tilbyde konsulentydelser inden for procesoptimering og forandring, som er bedre end hvad eksterne konsulentfirmaer tilbyder.
 
Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte. Da vi arbejder i hele koncernen og på alle lokationer, skal du være indstillet på i perioder at have en del rejsedage, typisk i Danmark, men også i udlandet.
 
Som seniorkonsulent i DEEP er du en del af en alsidig og ambitiøs konsulentvirksomhed. Du har ansvaret for at drive forbedringsprojekter igennem alle faser fra planlægning, analyse, design til test og implementering. De fleste projekter gennemføres i makkerskab med en anden erfaren konsulent. Eksempler på forbedringsprojekter kan være at optimere finansielle kerneprocesser eller vedligeholdsprocesser på kraftværker og i vindmølleparker.
 
Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du har
  • arbejdet med procesoptimering og forandring
  • evner for at kommunikere på ledelses- og på medarbejderniveau
  • opnået målbare forretningsmæssige resultater
  • evner for at designe og planlægge projektforløb
  • erfaring med at facilitere workshops
  • solid erfaring som konsulent
  • gennemført din videregående uddannelse med et overbevisende resultat.
 
Derudover er du udadvendt, energisk og resultatorienteret. Du er afklaret omkring dine styrker og svagheder, og du udstråler naturlig ydmyghed og selvtillid. Derudover kan du kommunikere flydende på både dansk og engelsk. Endelig har du stærke analytiske evner og lyst til at indgå i makkerskaber, hvor du kan bidrage til fællesskabet i DEEP.
 
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende konsulentvirksomhed, hvor du har ansvaret for at optimere og lede forandringer på tværs af hele virksomheden. Du får rig lejlighed til at skabe et stort netværk, og du kommer til at arbejde med meget forskelligartede projekter.
 
I DONG Energy arbejder vi hver eneste dag fokuseret på at gøre energiforsyningen grønnere, mere uafhængig og konkurrencedygtig til fordel for vores kunder og de samfund, som vi er en del af. DONG Energy er inde i en rivende udvikling med løbende behov for at optimere og ændre processer.
 
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Tomas Bæk, leder af DEEP, på telefon 99 55 53 21, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 1. december 2016, da vi løbende indkalder til samtaler.
 
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.