Senior Proceskonsulent med ansvar for procesoptimering, analyse af data og udarbejdelse af KPI’er

Recruiter
Location
Virum
Salary
Competitive
Posted
12 Oct 2016
Closes
02 Nov 2016
Ref
194674_6
Sector
Renewables
Contract Type
Permanent
Hours
Full Time
Senior Proceskonsulent med ansvar for procesoptimering, analyse af data og udarbejdelse af KPI'er Er du selvkørende, engageret og innovativ og besidder du en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver? 
 
Så er du muligvis den person vi søger til stillingen som Senior Proceskonsulent i afdelingen Kundesupport i Radius Elnet. Her har du sammen med dine kolleger ansvaret for udvikling og implementering af processer- og KPI'er i egen afdeling og på tværs af organisationen. Afdelingen består af 24 medarbejdere, hvor du vil arbejde tæt sammen med de tre øvrige senior proceskonsulenter. I vil løbende optimere den daglige drift, indgå i forandringsprojekter, sikre at vores systemer er stabile og up-to-date, samt udarbejde KPI'er og analysere på empiriske data. 
 
Radius Elnet er en del af DONG Energy-koncernen og herunder en del af Distribution & Customer Solutions, som har 1.400 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i koncernen. Den 1. april 2016 skiftede DONG Energy Eldistribution navn til Radius Elnet. Radius er Danmarks største elnetselskab, der driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Du kan læse mere om Radius på radiuselnet.dk.  
 
Din arbejdsplads er på vores kontor i Teknikerbyen i Virum nord for København. 
 
Dine primære arbejdsopgaver er at 
  • optimere eksisterende processer samt implementere nye og forbedrede forretningsgange 
  • udvikle KPI'er og nøgletal til forretningen 
  • udarbejde cost/benefit analyser og business cases 
  • forecaste opgavemængden for vores cirka 40 udekørende teknikere via statistiske og empiriske analyser, så vi hele tiden sikrer, at vi arbejder mest muligt effektivt. 
Vi har fokus på løbende at forbedre styring af vores produktionen og den daglige drift. Her vil dit bidrag være at opbygge systemer til at håndtere den langsigtede planlægning gennem solidt analytisk arbejde, der sætter os i stand til, at sikre en jævn og stabil arbejdsmængde hen over året. 
 
Kundesupport står over for flere store forandringer i den kommende tid, hvor udrulningen af ca. 1.000.000 fjernaflæste målere er en af dem. Du vil derfor have mulighed for selv at præge dine daglige arbejdsopgaver. 
 
Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du 
  • har en relevant længerevarende uddannelse, gerne med en akademisk baggrund og erfaring fra en større virksomhed, hvor du f.eks. har arbejdet med produktionsplanlægning, procesoptimering og business intelligence 
  • har erfaring med statistiske analyser 
  • kan lide mulighederne i- og se potentialet ved at arbejde struktureret og systematisk med indsamlede empiriske data 
  • har en god talforståelse og analytisk tilgang til det at arbejde med tal og er fortrolig med at udarbejde nøgletal og KPI'er til forretningen 
  • er motiverende og en stærk problemløser, der evner at holde mange bolde i luften og trives i en travl hverdag. 
Du arbejder professionelt med IT, og har erfaring med Excel på superbruger niveau samt et godt kendskab til Office pakken. Kender du til SAP er dette en fordel. Vi forventer at du taler og skriver engelsk på et højt niveau og har et positivt og tillidsskabende væsen, der ser muligheder frem for begrænsninger. Da fokus hurtigt kan flytte sig, er det vigtigt, at du er forandringsparat. 
 
De vigtigste egenskaber for at få succes som senior proceskonsulent er din personlighed, din adfærd og holdning. Du er positiv, engageret og fuld af drive. Du er en hold-spiller, der agerer på uhensigtsmæssigheder i forhold til ineffektive forretningsgange og workflows, og du bakker din argumentation op med fakta. 
 
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling med mange kontaktflader. Vi arbejder med performance-kultur, Lean-tankegang og værdibaseret ledelse. Du får en stor grad af frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 
 
I DONG Energy Distribution & Customer Solutions har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder engageret med at skabe værdi for både vores kunder og DONG Energy hver dag. Vi tilbyder en spændende og uformel arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders værdiskabelse og resultater er i centrum. 
 
Kontakt os 
Du er velkommen til at kontakte Stephan Fly, Manager for Kundesupport, på telefon 99 55 94 45, hvis du vil høre mere om stillingen. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 31. oktober 2016, da vi løbende afholder samtaler. 
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.