Senior Sustainability Controller

Recruiter
Location
Gentofte
Salary
Competitive
Posted
07 Oct 2016
Closes
02 Nov 2016
Ref
194665_6
Sector
Renewables
Contract Type
Permanent
Hours
Full Time
Senior Sustainability Controller Vil du være med til at drive og udvikle sustainability-rapportering i en børsnoteret international virksomhed i stærk udvikling? 
 
Så har vi brug for dig som Senior Sustainability Controller i Sustainability Accounting, hvor du sammen med to kolleger er ansvarlig for sustainability-regnskab og -rapportering for DONG Energy. Vi anvender de samme principper, processer og værktøjer i vores sustainability-rapportering som i den finansielle rapportering og arbejder med integreret regnskab. Sustainability Accounting indgår derfor som en del af koncernens Group Accounting, der består af 22 medarbejdere. 
 
Sustainability Accounting er en del af vores Group-funktioner, som dækker over Group Support, Group Finance & Services og Group IT. I Group Finance & Services- arbejder vi fokuseret på at understøtte hele forretningen og sikre, at virksomheden arbejder som et målrettet og ansvarligt selskab. 
 
Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte nord for København. 
 
Dine primære arbejdsopgaver er at 
  • være ansvarlig for løbende controlling af månedsrapportering og forecasts for sustainability-data og business drivers 
  • være ansvarlig for den årlige proces for opdatering af vores sustainability og business driver-datasæt 
  • assistere med årsrapportering - herunder udvikling af paradigmet for årsrapporten, data i sustainability-rapporten og CDP-rapporten 
  • samarbejde med den interne og den eksterne revision omkring revision af årsrapporten 
  • være ansvarlig for en løbende forbedring af datakvalitet og rapporteringsprocesser for sustainability-data, herunder arbejde med it-understøttelse, risikovurdering og kontroller samt rapportering. 
Derudover vil du være ansvarlig for at udvikle regnskabspraksis og løse regnskabsmæssige problemstillinger samt løbende følge udviklingen i de internationale standarder og guidelines, peers og best practises inden for sustainability-rapportering. Ligeledes bidrager du til besvarelse af spørgsmål fra investorer og andre interessenter vedrørende DONG Energy's sustainability-data. 
 
Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du 
  • har en akademisk kandidatuddannelse, som understøtter arbejdet med sustainability-rapportering 
  • har erfaring med at løse regnskabsmæssige opgaver, gerne fra et revisionshus eller en regnskabs- eller rapporteringsafdeling i en større international virksomhed 
  • har viden omkring internationale guidelines inden for sustainability - primært CDP, GHG, GRI og SASB - og meget gerne konkret erfaring med rapporteringen baseret på en eller flere af disse 
  • er god til at etablere relationer og kommunikere vanskelige problemstillinger 
  • er resultatorienteret og opstiller synlige og relevante mål for dine opgaver. 
Du holder fokus på dine opgaver og leverer resultater. Du kan lide at arbejde i et miljø under forandring og tage selvstændigt ansvar, og du trives med at samarbejde i teams. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt fagligt niveau. Derudover har du flair for it-systemer og -programmer. I afdelingen anvender vi it-værktøjerne HFM (konsolidering), FDM (overførsel af data), CXO (dashboard/rapportering), Synergi og SAP m.fl. (opsamling af grunddata i forretningen).  
 
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil få et alsidigt og udfordrende job, hvor du har unikke muligheder for at præge din egen hverdag. Du indgår i en dynamisk funktion med en uformel omgangsform, hvor du i høj grad har mulighed for at have indflydelse på dine egne arbejdsopgaver.
 
I DONG Energy Group Finance & Services har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med at understøtte vores forretning, og vi opbygger interne kompetencer, der har stor indflydelse på kerneforretningen. Hos os vil du opleve en stor forretningsforståelse og et stort ansvar. 
 
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Niels Strange Peulicke-Andersen, leder af Sustainability Accounting, på telefon 99 55 20 58, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 31. oktober 2016, da vi løbende afholder samtaler. 
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.