Studentermedhjælper til Group Public Affairs i DONG Energy

Recruiter
Location
Gentofte
Salary
Competitive
Posted
05 Oct 2016
Closes
23 Oct 2016
Ref
194657_6
Sector
Renewables
Contract Type
Permanent
Hours
Full Time
Studentermedhjælper til Group Public Affairs i DONG Energy Har du lyst til at kombinere eksekvering, talgymnastik og politisk forståelse til at understøtte vores stakeholderdialog?
 
Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i Group Public Affairs, hvor du vil løse en bred række opgaver, der understøtter afdelingens aktiviteter, bidrager til at udvikle afdelingen organisatorisk, og som vil udvikle dine kompetencer.
 
Public Affairs har ansvaret for at overvåge DONG Energy's samlede interessentdialog og varetage dialogen med DONG Energy's samfundsmæssige og politiske stakeholders. Vi lytter til deres synspunkter og formulerer og kommunikerer DONG Energy's holdninger til de spørgsmål, som optager vores stakeholders, og som er vigtige for vores forretning.
 
Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte nord for København. Din arbejdstid er 15-20 timer om ugen afhængig af vores behov og din studieplan. Tiltrædelse vil være så hurtigt som muligt.
 
Dine primære arbejdsopgaver er at
  • behandle statistisk talmateriale og formidle det i et forståeligt format og sprog, der understøtter vores løbende kommunikation. Derfor er det en fordel, hvis du er bekendt med databaser som fx Eurostat og Danmarks Statistik
  • bistå i forberedelsen af DONG Energy's eksterne aktiviteter som Folkemødet, Davos og forskellige konferencer. Derfor skal du kunne koordinere og eksekvere
  • lave desk research.
 
Når du er færdig med din uddannelse vil din titel formentlig være Cand.scient.pol, Cand.comm eller Cand. soc., men din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig.
 
Det vigtigste er, at dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du
  • har omkring to år tilbage af din uddannelse
  • kan tænke kommunikationsstrategisk og eksekvere effektivt
  • har god talforståelse og evnen til at behandle data
  • kan skrive godt, skarpt og fejlfrit og også er stærk til at formulere dig mundtligt
  • taler og skriver engelsk på højt niveau
  • har politisk interesse, indsigt og forståelse
  • er velorganiseret og kan overholde deadlines
  • har god forståelse for IT og er vant til at arbejde med Office pakken, især Power Point.
 
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling med en attraktiv studenterløn, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og sparre med erfarne og dedikerede kolleger. Derudover har du mulighed for at deltage i DONG Energy Students, som er et studenternetværk på tværs af hele koncernen.
I DONG Energy arbejder vi aktivt på at tilbyde vores studentermedhjælpere job efter endt uddannelse.
 
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Anders Holst Nymark, Lead Public Affairs, på telefon 99 51 63 20, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form senest den 21. oktober 2016.
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.